Stamfader - Niels Christian Pedersen
Peder Christensen (Diernæs) blev født i februar 1673. Hans forældre og fødested kendes ikke.
Han var gift med Margrethe Nielsdatter (Krarup), som blev født i marts 1685. Hun var datter af Niels Christensen Krarup (d. 1723 i Abildgård i Østerild Sogn) og hustru Voldborg Nielsdatter Sengeløse. Hendes fødested kendes ikke.
Peder Christensen er nævnt i kirkebøgerne så tidligt som 1730 som værende i Diernæs i Lild Sogn. Ifølge Ingvard Jakobsen ”Gårde og hus på Hannæs” overtog han fæstet af gården i 1710. Peder Christensen ejede senest fra 1742 gården Diernæs. Diernæs er nu udstykket, men lå 2,5 km syd for Myrup.
”Peder Christensen i Diernis” døde 76 år gammel i 1749 og blev begravet 7. september 1749 i Lild Sogn, Vester Han/Thisted.
”Margrete Nielsdatter Enke i Diernis” døde 72 år gammel i 1757 hos sin søn og blev begravet 23. oktober 1757 i Lild Sogn, Vester Han/Thisted.
De fik mindst 1 barn. Peder var da 51 år, og Margrethe var 39 år gammel.
1. Niels Christian Pedersen født 1724 - Stamfader.
Der er ikke fundet søskende til ham. Desværre mangler kirkebogen for Tømmerby og Lild sogne for perioden 1673-1728.
--- ooo ---
Stammoder - Karen Pedersdatter Kold
Peder Christensen (Kold) blev født i 1703 i Thorup, Aggersborg Sogn, Øster Han/Hjørring. Han blev kaldt Kold efter sin hustrus familieforhold. Hans forældre kendes ikke.
Han var gift med Else Christensdatter (Kold), som blev født i 1697 i Holme, Vester Thorup Sogn, Vester Han/Thisted. Hun var datter af gårdmand i Holme Christen Christensen Kold og hustru Kirsten Nielsdatter.
De boede i Holme i Vester Thorup Sogn eller Vust Sogn. Kilderne er ikke enige, og byen Holme er delt mellem de to sogne. Kirkebøgerne for Vust og Vester Thorup sogne mangler for den periode.
”Peder Christensen Kold” døde 61 år gammel i 1764 og begravet 9. december 1764 i Vester Thorup Sogn, Vester Han/Thisted.
”Peder Christensens Enke Else Christensdatter” døde i 1776, 79 år gammel, og begravet 5 maj 1776 i Vester Thorup Sogn, Vester Han/Thisted.
Peder Christensen Kold og Else Christensdatter fik 3 børn, alle født i Holme, Thorup eller Vust Sogn, Vester Han/Thisted. Deres første var en datter - Karen Pedersdatter (stammoder).
1. Karen Pedersdatter (Kold) født ca. 1726 - Stammoder.
2. Christen Pedersen (Kold) født ca. 1733. Han blev gift med Dorthe Jensdatter, og de boede i Vust Sogn.
3. Anne Pedersdatter (Kold) født ca. 1744. Hun blev gift med Peder Pedersen (Kragh), og de boede i Thorup Holme.
Niels Christian Pedersen (Diernæs) senere kaldet Niels Christian Myrup blev født i 1724 som søn af Peder Christensen (Diernæs) og hustru Margrethe Nielsdatter (Krarup). Kirkebøgerne for Lild og Tømmerby sogne mangler desværre fra før 1728. Men han blev formentlig født i Diernæs, Lild Sogn, Vester Han/Thisted, eftersom hans far overtog fæstet af Diernæs i 1710 og desuden optræder i kirkebøgerne som Peder Christensen i Diernæs så tidligt som 1730.
Karen Pedersdatter (Kold) blev født i 1726 i Holme i Thorup eller Vust Sogn, Vester Han/Thisted som datter af Peder Christensen og hustru Else Christensdatter (Kold). Kirkebogen for Vust og Vester Thorup sogne mangler før 1756..
De blev gift før 1749. Vielsen er ikke fundet i Lild og Tømmerby sogne, og kirkebogen for Vust og Vester Thorup sogne starter først i 1756. Karen Pedersdatter nævnes som "Niels Christians hustru i Diernæs" ved en dåb i december 1749. Ved deres første barns fødsel i 1751 var Niels Christian 27 år, og Karen var 25 år gammel.
Niels Christian (han omtales oftest kun ved sine fornavne i kirkebøgerne) var gårdmand i Diernæs, en nabogård til Myrup, som han havde overtaget efter sin far Peder Christensen Diernæs før 1749. Niels Christian Pedersen købte gården Myrup 8. juni 1786 af Thøger Pedersen Buck (eller Buckhave)i Vust Sogn for 395 rigsdaler, og den 8. juli 1786 solgte han Diernæsgård til sin ældste søn Lars Nielsen for 890 Rigsdaler. Niels Christian og Karen var da 62 og 60 år gamle.
Han var fadder ved I-A5 Kirsten Larsdatter i Myrups dåb den 10/2 1765 i Lild Kirke, så de har enten været i familie med hinanden eller kendt hinanden godt.
På Myrupgård betegnes han som husmand og fisker (i folketællingen 1787). Hans yngste søn III-A9 Niels Nielsen overtog gården Myrup efter farens død i 1800. Hans anden søn III-A7 Peder Nielsen (Kold) boede der i 1787, og han brugte også navnet Myrup. Sønnen III-A3 Lars Nielsen Diernæs’ datter III-A3.B17 Caroline Diernæs og hendes mand Christen Jensen Vabesgaard overtog gården Myrup efter III-A9 Niels Nielsen Myrup.
Ifølge folketællingen i 1787 for Thisted Amt, Vester Han Herred, Lild Sogn, Nørklit så husstanden således ud:
I folketællingen for 1801 for Thisted Amt, Vester Han Herred, Lild Sogn, Nørklit:
"Niels Christian i Myrup" døde 29. juni 1800 i Lild Sogn, Vester Han/Thisted, 76 år gammel.
"Enken Karen Pedersdatter" døde 6. maj 1810 i Myrupgård, 84 år gammel hos sin søn Niels Nielsen i Lild Sogn, Vester Han/Thisted.
De fik 12 børn, alle født på Diernæs i Lild Sogn, Vester Han/Thisted. A1-A12, 5 af dem døde som små.
A1. Peder Nielsen f. 1751, døbt 2/5 1751 i Lild Kirke, d. 1771. 20 år gl., begr. 13/11 1771 i Lild Sogn.
A2. Jens Nielsen f. 1753, døbt 21/1 1753 i Lild Kirke. Han overtager ikke gården Diernæs, selvom han er den ældste. Han forsvinder for mig efter fødslen, måske døde han ung, men er ikke fundet.
A3. Laurids Nielsen (Diernæs) f. 1755, døbt 5/10 1755 i Lild Kirke. Gårdejer af Diernæsgård i Lild Sogn.
A4. Else Nielsdatter f. 1758, døbt 7/5 1758 i Lild Kirke, g.m. Jens Thomsen (søn af gårdmand Thomas Jensen og hustru Else Nielsdatter) f. 1760 på Nedergård, Tømmerby Sogn, Vester Han/Thisted, gårdejer af Nedergård til 1826..
A5. Margrethe Nielsdatter f. 1760, døbt 9/11 1760 i Lild Kirke, d. 1764, 4 år og 2 uger gl., begr. 18/11 1764 i Lild Sogn.
A6. Peder Nielsen f. 1764, døbt 15/4 1764 i Lild Kirke, d. 1764, 1 md. gl., begr. 20/5 1764 i Lild Sogn.
A7. Peder Nielsen (Kold) (Myrup) f. 1765, døbt 28/7 1765 i Lild Kirke. Gårdejer i Vust, Sogn senere af Dalsgård i Tømmerby Sogn. Se III-A7. grenen
A8. Lars Christian Nielsen f. 1767, døbt 2/8 1767 i Lild Kirke, d. 28/4 1849, 81 år gl. i Koldkær, Lild Sogn, Vester Han/Thisted, gårdejer af Koldkær, g.m. Anne Cathrine Pretzmann (datter af gårdmand Casper Josva Pretzmann og hustru Karen Svendsdatter (Nørgaard) f. 10/9 1775 i Oddersbøl, Hjardemål Sogn, Hillerslev/Thisted. Hun var søster til Marianne Pretzmann, der blev gift med III-A3. Lars Nielsen Diernæs.
A9. Niels Nielsen (Myrup) f. 1768, døbt 23/10 1768 i Lild Kirke. Gårdejer af Myrupgård i Lild Sogn.
A10. Margrethe Nielsdatter f. 1770, døbt 10/6 1770 i Lild Kirke, d. 1770, 5 mdr. gl., begr. 18/11 1770 i Lild Sogn.
A11. En pige begr. 26/4 1771 i Lild Sogn, død før dåben publiceret.
A12. Anne Nielsdatter f. 1773, døbt 4/7 1773 i Lild Kirke, d. 19/6 1853 Rotbøl, Lild Sogn, Vester Han/Thisted, g. 16/5 1773 Lild Kirke m. Jens Christian Christensen (Rotbøll) (søn af gårdmand Christen Jensen (Broust) og hustru Elisabeth Albrechtsdatter) f. 6/9 1772 på Rotbøl, Lild Sogn, Vester Han/Thisted, d. 26/7 1837 Rotbøl, Lild Sogn, Vester Han/Thisted, gårdejer af Rotbøll. De fik 8 børn.
B8. Palle Møller Jensen (Rotbøll) f. 13/10 1807 på Rotbøl, Lild Sogn, Vester Han/Thisted, d. 4/7 1860, 52 år gl. i Lild Sogn, Vester Han/Thisted. Ugift. Han købte Myrupgård 24. juni 1844 af sin fætter III-A9.B1 Niels Christian Nielsen, hvis mor Mette Mortensdatter boede på aftægt der, med gammelt hartkorn 1 skæppe, 3 fjerdingkar og 1 album, og nyt hartkorn 1 tønde, 4 skæpper, 1 fjerdingkar og 1¾ album for 700 rigsdaler. Han solgte den igen i 1846 til Christen Vabesgaard gift med III-A3.B17. Caroline Larsdatter Diernæs. Palle Møller Jensen boede tilsyneladende ikke på Myrupgård, idet han i 1845 boede hos sin bror B5. Jens Jensen (Rotbøll) i Rotbøl i Lild Sogn.
Navn: | Alder: | Civilstand: | Stilling i husstanden: | Erhverv: |
Niels Christian Pedersen | 63 | Gift | Mand | Bonde og husmand og fisker ved havet |
Karen Pedersdatter | 57 | Gift | Hans kone | |
Peder Nielsen | 22 | Ugift | Deres barn | |
Lars Christian Nielsen | 20 | Ugift | Deres barn | |
Niels Nielsen | 18 | Ugift | Deres barn | |
Anne Nielsdatter | 15 | Ugift | Deres barn | |
Kirsten Christensdatter | 34 | Ugift | Tjenestepige |
Navn: | Alder: | Civilstand: | Stilling i husstanden: | Erhverv: |
Karen Pedersdatter | 71 | Enke | Kone | Huskone med jord |
Niels Nielsen | 32 | Ugift | Hendes søn | |
Christen Jensen | 24 | Ugift | Tjenestefolk | |
Dorthe Madsdatter | 18 | Ugift | Tjenestefolk |
Fra Lild Kirkebog: 29. Aug. (1800) Niels Christian i Myrup ... 76
Sidst opdateret 31.03.2019 af Lis Myrup
The date format used on Myrupfamilien.dk is the Danish date format d/m yyyy.
Lis Myrup har arbejdet med udforskningen af slægten Myrup siden 1986. Se mere på 'Om hjemmesiden'
Tilføjelser eller rettelser
Har du tilføjelser eller rettelser kan du bruge skemaerne til indberetning:
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lis på e-mail: lismyrup@c.dk